Canigou

Pic du Canigou på 2785 m er Catalanernes hellige bjerg i Pyrenæerne i Sydfrankrig. En stor del af året er der sne på toppen og den hvide tinde kan ses fra alle steder i hele regionen.

Pic du Canigou set fra Ille-sur-Tet

Canigou området er rig på barsk natur og udfordringer for vandrere, men der er også familievenlige områder med små søer og varieret flora og fauna.

På vej mod toppen fra Ras de Cortalets

Den 23. juni går Catalanerne, fra såvel den spanske som den franske side, op til toppen af Canigou, og tænder et bål, som kan ses over hele regionen. Det kaldes "la trobada". Dagen efter bringer stafetløbere ild fra bålet ned til Perpignan.

Toppen af Canigou

I de byer som passeres på vejen ned afleveres ild som om aftenen bruges til at tænde "Feux de la Saint Jean" eller på Catalansk "Focs de la Saint Joan". Det markerer starten på en fest med musik, dans, fyrværkeri osv. I Perpignan opbevares "ilden " i Castillet og næste år bæres ilden igen op.

Flere grusveje fører op mod refugiet "Ras de Cortalets" som er udgangspunkt for de fleste vandreture op til Canigou. Herfra tager det ca. 3-4 timer op og ned. Turen kan gennemføres af alle der er i rimelig form og har et par solide støvler eller sko. På Cortalets kan man købe mad og drikke. Vejen op til Cortalets er snoet, i dårlig stand og ikke for folk med udpræget højdeskræk. Den kan køres i almindelig personbil men er mest velegnet til 4-hjulstrækkere samt udlejningsbiler :-)

Vejen mod Ras de Cortalets