Sydfrankrig - Languedoc-Roussillon

Den sydligste region i Frankrig med afgrænsning ud til Middelhavet. Languedoc-Roussillon grænser op til Spanien og Andorra i syd og regionerne Midi-Pyrénées i vest, Auvergne i nord, Rhône-Alpes i nordøst og Provence-Alpes-Côte d'Azur mod øst.

Regionshovedstaden er Montpellier. Regionen dækker departementerne Aude, Gard, Hérault, Lozère og Pyrénées-Orientales. Languedoc-Roussillon kan geografisk opdeles i to områder. Et ca. 50 km bredt lavland, fra kysten og ind i landet og så bjergegnene, der består af den østlige del af Pyrenæerne mod vest og Cevennerne mod øst.

Hele området byder på gode muligheder for udendørs aktiviteter. I bjergene er vandring, canyoning, klatring, riverrafting, ridning og cykling blot nogle af mulighederne. Om vinteren byder bjergene på skiløb - såvel langrend og alpint samt vandring med snesko. Ved havet kan man bade, vindsurfe, dykke og sejle. Og i området langs med kysten findes sportsanlæg med tennis og squash samt enkelte golfbaner.

Gode vandremuligheder i bjergene